Et bud på, hvordan hf er verdensklasse

Gymnasieskolen nr. 10, 2008


Hf2net.dk bringer her nogle udpluk af en kronik bragt i Gymnasieskolen, som er skrevet af Susanne Grøn og bente V. Steffensen:


»Ungdomsuddannelsen hf giver frafaldne elever en ny chance og skaber større social lighed.«

Sådan lød en af pointerne i seniorforsker ved DPU Lars Klewes rapport fra 2007. Rapporten handlede om, hvordan det er gået med hf-studenterne de sidste 40 år. »Hf samler de unge op, som har svært ved at komme igennem en gymnasial uddannelse, og giver dem en anden chance og i en del tilfælde også en tredje chance,« siger Lars Klewe. Han ser overordnet hf som en succes, der medvirker til at mindske den sociale arv, og de allerfleste hf-elever klarer sig på lang sigt godt både med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og indkomstforhold.

Der er altså ingen tvivl om, at hf, her godt 40 år efter at de første elever startede på uddannelsen, er med til at gøre vores uddannelsessystem til verdensklasse. Spørgsmålet er her, hvordan vi som lærere kan medvirke til, at mange af hf-eleverne faktisk når frem til den eksamen, som bryder den sociale arv og giver dem de gode muligheder i deres liv. Det er vores synspunkt, at vi som lærere på hf skal turde lade den personlige involvering stå i højsædet – faktisk i nogen grad højere end fagligheden. Vi skal turde erkende, at gymnasiets homogene og som oftest fagligt modtagelige flok er noget ganske andet end en hf-klasse. Men det vender vi tilbage til – først en lille tur ud i et hf-klasselokale.

...

At få denne flok til at lære noget kræver, at læreren involverer sig personligt i dem. Vi kan godt forstå, at Annette synes, de danske folkeviser og reglerne for sammensatte substantiver har svært ved at trænge igennem til hende, når hendes far i weekenden blev hentet af politiet for at have slået hendes mor, men hvis vi som lærere ved, at dette er sket, og magter at se Annettes tillukkede ansigt og bare lige lægge en medvidende hånd på skulderen og give et smil, kan timen blive hendes »de ved det, men jeg bliver ikke ignoreret«-oplevelse. At familiehændelsen så har været »vendt«, giver ofte også tit plads til, at der kan trænge viden forbi de triste tanker. »Skolen er mit fristed,« har vi hørt flere af disse elever med problematisk baggrund sige, og at de netop oplever skolen som et fristed og ikke som en flugt, tror vi, hænger sammen med, at vi på skolen ved, hvad der foregår i elevens liv.

...

Hvis hf-undervisning skal lykkes i dag, må vi erkende, at kampen mellem den psykologiske støtte og de faglige krav ikke er reel. Det er ikke et spørgsmål om enten faglighed eller psykologisk støtte – det er en erkendelse af, at hvis ikke vi tør og vil den psykologiske støtte og personlige involvering, så bliver der ikke nogen faglighed.

Vi skal turde påtage os at skabe tryghed og omsorg i hf’ernes skoledag. Længere er den faktisk ikke – tryghed og omsorg skaber udvikling og læring – både hos børn, unge og voksne.

Den personlige involvering vil for mange være en mental barriere, der skal nedbrydes hos den enkelte lærer, men også noget, der kan blive tilført i den almindelige skoleplanlægning. Hos os har følgende været politikken i forhold til hf’erne:

• Der skal være færre lærere i flere timer i den enkelte klasse. Her er tanken selvfølgelig den, at det er svært at involvere sig i 28 elever på baggrund af én ugentlig lektion, men hvis den enkelte lærer underviser klassen i både dansk og psykologi, samtidig med at hun er klassens tovholder og tutor for mange af eleverne, kommer involveringen og den personlige interesse i Små lærerteam ud fra den tanke, at jo færre lærere, eleverne skal have kontakt til i det daglige, jo tættere bliver kontakt mellem lærer og elev.

• Vi planlægger efter, at man som lærer kun skal spille en rolle som teamlærer og tutor i én klasse ad gangen, ud fra erkendelsen af at der selvfølgelig er grænser for, hvor mange elever man kan og bør involvere sig oprigtigt i.

• Man vælger at være hf-lærer, og man får tilbudt relevante tema-kursusdage.

...

Vi har i år oplevet faldende frafald og i det hele taget nogle ret tilfredse elever. Læge Bo Netterstrøm skriver i sin bog, Stress på arbejdspladsen – årsager, forebyggelse og håndtering, at hvis »en virksomhed producerer noget nyttigt og samfundsrelevant, skaber det større opbakning, end hvis der er tale om ligegyldige produkter.« Vores erfaring er, at det netop er den personlige involvering, der er med til at give lærerne følelsen af, at hf lykkes.

Hf er verdensklasse. Uddannelsen giver en gruppe elever mulighed for at nå deres drømme. Anne og Martin med deres hvide og blå studenterhuer vil aldrig være ligegyldige produkter, men chancen for, at de kommer til at stå med disse huer på i junisolen, er altså større, hvis vi som lærere tør involvere os personligt i dem.

Læs hele kronikken her

Tilbage til undersøgelser og projekter om hf her