09.09.2009:
Landets største hf-kursus udvider markant
Ugeavisen Svendborg skriver om, at kursisterne strømmer til VUC FYN & FYNs HF-kursus. På Fyn og de omkringliggende øer var optaget således 35 % højere på hf og 20 % højere på almen voksenuddannelse (AVU) end på samme tid året før. I artiklen citeres forstander Lisbeth Simonsen for at sige:
”Finanskrisen har skærpet behovet for uddannelse. Mange ønsker at skifte spor eller videreuddanne sig via hf eller AVU. På hf er det først og fremmest de unge voksne, der har set i øjnene, at mere uddannelse er et must. 3.350 hf-kursister følger undervisningen på VUC FYN & FYNs HF-kursus, hvilket gør uddannelsesinstitutionen til landets største hf-kursus.”
Medie: Ugeavisen Svendborg, ugeAvisenSvendborg.dk