• Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
Se også

Faktaboks: Jan Andreasen (Gymnasieskolen.dk)

Er 54 år gammel.

Er gift og har fire børn.

Underviser i historie og samfundsfag på Frederiksberg HF-kursus. Desuden er han studievejleder på stedet.

Er folketingskandidat for Socialdemokraterne i København. 

Var medlem af Borgerrepræsentationen fra 2005 til 2009.

Er tidligere skolebestyrelsesformand på Nørrebro.

Pressekontakt

- Studievejleder Jan Andreasen, Frederiksberg HF-Kursus
Telefon 38 77 38 00

- Studievejleder Marianne Weile, Frederiksberg HF-Kursus
Telefon 38 77 38 00

-Rektor Finn Bønsdorff, Frederiksberg HF-Kursus
Telefon 38 77 38 00

- Rektor Anne Frausing fra HF-Centret Efterslægten
Telefon: 51 15 12 80

- Afdelingsforstander Asger Rasmussen fra FYNs HF-kursus
Telefon: 26 28 23 62

- Vicerektor Preben Baltzersen, Th. Langs HF & VUC
Telefon: 60 94 98 25

31.05.2011

Middelklassens børn mangler bagland


Gymnasieskolen beskrev i en artikel i maj om et stigende antal kursister på Frederiksberg HF-Kursus, som har tunge personlige problemer med i skole.

På Frederiksberg HF-kursus har man både studievejledere, mentorer, tutorer og en psykolog tilknyttet for at hjælpe kursisterne igennem uddannelsen. Alligevel har skolen et af landets højeste frafald på 40 procent, og tendensen er, at kursisterne har mange flere personlige og familierelaterede problemer end for bare ti år siden, vurderer Jan Andreasen, studievejleder og lærer på Frederiksberg HF-kursus i artiklen.

”De kursister, som jeg ser i studievejledningen, lever næsten konstant på et stadie, hvor de er overvældet af personlige problemer. Derfor kan de ikke give skolen den energi og koncentration, som er nødvendig,” citeres Jan Andreasen for at sige.


Alene om tingene
I artiklen henvises der til en undersøgelse, som Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet har udført i samarbejde med skolen. Forskerne undersøgte sidste år kursisternes sociale baggrund, og hvordan denne påvirker deres trivsel og indsats på det toårige hf-kursus. 
Der henvises til en kursist, som i rapporten siger:

”Folk har prøvet at hjælpe lidt, men min farmor er alkoholiker, og min mormor er også alkoholiker. Dem, der burde være der, de kigger på mig og siger sådan og sådan, men de er selv mennesker, som ikke har styr på noget som helst overhovedet. De vil gerne hjælpe, og den ene dag sidder man og snakker, og det virker fint, og den næste dag er personen plørehamrende stiv og har ikke kontrol over noget. Jeg kan ikke bruge deres input til noget. Jeg kan ikke læne mig op ad dem.”


Vi kan ikke erstatte forældre
Der er ikke tale om elever med socio-økonomisk belastede baggrunde, forklarer Jan Andreasen. For på Frederiksberg HF-kursus kommer majoriteten fra middelklassehjem. Alligevel fortæller 75 procent af kursisterne i rapporten, at de i deres opvækst har oplevet hændelser i hjemmet som alkohol- eller stofmisbrug, vold, alvorlig sygdom, depression, selvmord, incest eller død.

Studievejlederen kan godt klare ting som kærestesorg, men skolen kan ikke samle folk op, hvor der ligger dybe psykologiske traumer bag. Her sender Frederiksberg HF-kursus eleverne videre til skolens tilknyttede psykolog. Problemet er bare, at så snart de sårbare unge står på egne ben, så falder tingene sammen for dem igen. For støtten fra forældrene mangler stadig.
”Alt det, skolen sætter i værk med studievejledere, tutorer, mentorer og psykologer, kan efter min mening ikke erstatte et roligt, solidt, balanceret bagland,” siger han.

Hvor er forældrene?
”De skal lære, at de er en del af et fællesskab. Vi oplever en ekstrem individualisering, hvor det kan være svært for nogle af kursisterne at sidde stille og følge undervisningen. Det har de simpelthen ikke lært hjemmefra,” siger Jan Andreasen.

Men problemet er, at forældrene, som skulle lære dem det, også trænger til opdragelse, mener Jan Andreasen. De er fraværende og forventer, at skolen laver lektier med deres barn, planlægger med dem eller skaffer dem psykologhjælp.

”Det er, som om forældrene ser det offentlige som et tagselvbord, hvor de kan lægge ansvaret for børnene over på os og sætte forældrerollen på standby, for nu tager hf sig af problemet,” siger han.


Den ansvarsfralæggende kultur ser han gerne, at man tog en offentlig debat om. Forældrene må indse, at hvis man får børn, så kræver det, at man investerer noget af sig selv i børnene.

”For vi kan ikke erstatte forældre, der ikke er til stede.



Medie: Gymnasieskolen.dk

Læs hele artiklen her

Læs forrige presseklip: "Folk har været nogle ting igennem"

Tilmeld og frameld dig hf2net.dk's nyhedsbrev her
*
*
Tilgængelige lister
Felter med * er obligatoriske
Opdateret  13-04-2012 /  af  Christine Nielsen-Musovski