16.11.2009:
Den brogede flok er både hf’s styrke og svaghed
I gymnasieskolen er en lang artikel om hf-reformen, som mangler et stykke, inden den er reelt implementeret. Det mente lektor Peter Henrik Raae fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet på en velbesøgt konference i Odense, der var arrangeret af hf2net, hvor rekruttering og fastholdelse på hf-uddannelsen var på dagsordenen. Han citeres for at sige:
”Implementeringen af reformer tager sin tid, og først efter fem til ti år kan man drage sikre konklusioner. Men det er ofte en fordel at starte med dem, der er involveret i processen, frem for at beskæftige sig med dem, der beskæftiger sig med policy beslutningerne”.
Også forfatteren og journalisten Lars Olsen henvises der til i artiklen, og han refereres for at sige:
”I uddannelsesdiskussionen har vi haft meget fokus på de allersvageste, men den vigtigste udfordring lige nu er de strukturelle forhold i uddannelserne, og hvordan vi kan bakke op om de mange elever, der er børn af faglærte familier, for at få dem videre i uddannelsessystemet. Og her er det vigtigt at finde frem til en uddannelseskultur, der ikke rejser unødige sociale og kulturelle barrierer, men som samtidig fastholder det faglige niveau”.
Lektor på Center for Ungdomsforskning, Noemi Katznelson, var også en af foredragsholderne på konferencen og blev ligeledes nævnt i artiklen. Hun refereres for at sige:
”Der er oftere tale om problemer i de unges personlige liv end problemer, der har med uddannelsen at gøre: Psykiske nedture, depressioner, dårlig økonomi, misbrug samt problemer med familien eller parforholdet er de grunde, de unge ofte nævner som årsag til, at de først havde stort fravær, senere droppede helt ud af uddannelsen.”
Artiklen rundes af med at konstatere, at hf’erne udgør 10 % af studenterne på en årgang og er med sin særlige opgave en uundværlig del af det samlede ungdomsuddannelsesbillede, fordi den retter sig mod grupper, der ellers ikke ville tage en gymnasial uddannelse.
Medie: Gymnasieskolen