FAG-projektet:

Bedre undervisning på toårig HF i Randers

I 2010 og 2011 deltager halvdelen af lærerne på Randers HF & VUC i et aktionsforskningsprojekt sammen med Syddansk Universitet. Projektet er for hele skolen og skal forbedre undervisningen, så kursisterne lærer mere, og så flere gennemfører deres uddannelse.

Ud over at være toårig og have 10. klasses eksamen som adgangskrav, så er det særlige ved toårig hf, at kursisterne ofte er lidt ældre og har en mere blandet baggrund. Derfor må de toårige hf-kurser hele tiden udvikle sig, så de kan favne, motivere og uddanne de mange forskellige typer af kursister, hvoraf mange også tidligere har forsøgt at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Et af de aktuelle og mere gennemgribende forandringsprojekter finder vi iRanders.

”Det er nok den væsentligste forskel mellem andre forskningsprojekter, og det vi er i, at det er så tæt på dagligdagen i klasserne, og at vi får konkrete værktøjer ud af det. Det kan slet ikke undgå at påvirke os til atblive bedre undervisere og en bedre skole,” siger projektleder Zita Jakobsen fra Randers HF & VUC.

Forskningsprojektet fokuserer på kursisternes fremmøde, aktivitet og gennemførelse, og derfor har det fået navnet FAG.

Halvdelen af skolens 90 lærere deltager i projektet ved at afprøve forskellige metoder, der skal forbedre undervisningen og i højere grad motivere og aktivere kursisterne. Projektet afvikles i tæt samarbejde med Steen Beck og Michael Paulsen, der begge er lektorer i pædagogik ved Syddansk Universitet.

Den første bog om projektet ”Mangfoldighed og fællesskab”, som forskerne har udgivet om projektet, er allerede lidt af en bestseller i skolekredse, og flere bøger om projektet er på vej fra forskernes side. 11. oktober i år vil lærerne fra Randers, skoleledelsen og forskerne dele deres erfaringer fra projektet med skoleledere, lærere og andre nøglepersoner fra hele landet på en FAG-konference.

Men allerede nu er Randers HF & VUC godt i gang med at forankre de nye metoder i dagligdagen, fx ved at skrive en grønspættebog, om de konkrete tiltag og metoder fra projektet, der kan være med til at forbedreundervisningen.

”Det har været frivilligt, om lærerne ville deltage i forskningsprojektet eller ej, men når halvdelen af lærerne er med, så kommer det til at præge skolen – alle er på en eller anden måde blevet inspireret af projektet,”siger Zita Jakobsen.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Fakta om FAG projektet på Randers HF & UC
Projektets første fase løb af stablen i foråret 2010, hvor de to SDU-forskere interviewede kursister på skolen, observerede undervisning og talte med lærere. Derefter lavede forskerne en kulturanalytisk rapport med deres betragtninger.

Fase to foregik i efterår 2010 og forår 2011, hvor 45 ud af i alt 90 lærere i praksis afprøvede forskellige metoder i undervisningen. Aktiviteterne faldt inden for de seks områder, som lærerne, forskerne og skolen i fællesskab havde udvalgt. Disse områder var lektier og forberedelse; tavle og noter; læringssamarbejde; klasseledelse; studiekompetencer; IT – se nærmere beskrivelse herunder. I det tidlige forår i år udkom bogen "Mangfoldighed og fællesskab" på Syddansk Universitets forlag om skolens forskellige kursisttyper og klasserumskulturer, baseret på forskernes observationer i undervisningen og samtaler med lærere og kursister.

I efteråret 2011 foregår projektets tredje fase, videndeling. Der skal ske en intern forankring af projektet på hele skolen og udgives en "grønspættebog", som bliver en samling af de redskaber og metoder, der er kommet ud af projektet, og som alle lærere kan få glæde af. Desuden sker der erfaringsudveksling med undervisere, skoleledere og andre nøglepersoner fra resten af landet på FAG-konferencen den 11. oktober 2011 på Randers HF & VUC. 

45 lærer har eksperimenteret med at gøre undervisningen bedre med helt konkrete tiltag. Det gælder bl.a.:

Lektier og forberedelse
Nogle har forsøgt med en lektiefri periode, hvor lektierne er læst på klassen, mens andre har arbejdet med lektielette perioder. Det kan fx være forløb, hvor man på klassen sporer eleverne ind på, hvilket fokus de skal have i lektierne, og på den måde forbereder lektielæsningen og elevernes motivation. Andre har arbejdet med progression i lektierne, dvs. at klassen i begyndelsen af et forløb ikke har lektier, og at der gives metoder til lektielæsningen, før lektierne gradvis stiger i omfang. Endnu andre har arbejdet med at differentiere lektierne, så eleverne har fået personlige lektier. Det er en generel erfaring fra alle disse aktiviteter, at der er mange veje til at hjælpe eleverne med at ”knække koden” mht. lektier, og det har afgørende betydning for, om lektierne bliver læst.

Tavle og noter
Nogle har arbejdet med at give klassen aktiv del i det, som skrives på tavlen i timerne, så tavlen ikke kun er lærerens redskab i formidling til klassen, men også tjener som en synliggørelse af, hvor klassen er nået tilmed et bestemt emne. Andre har arbejdet med at træne eleverne i at stille spørgsmål til de tekster, der læses, for at uddrage de væsentligste pointer. Generelt handler tavle og note aktiviteterne om at hjælpe eleverne til en større bevidsthed om, hvordan de tilegner sig ny viden – en bevidsthed, som kan bruges aktivt i den toårige hf og i senere uddannelsesforløb.

Læringssamarbejde
Under denne overskrift har lærerne eksperimenteret med den såkaldte Coorporative Learning i undervisningen. Cooperative Learning er en for tiden meget populær undervisningsmetode, hvor elevernes faglige og sociale kompetencer kommer mere i spil ved at undervisningen tilrettelægges efter nogle faste principper. Metoden gør det meget tydeligt, hvad den enkelte kursist skal foretage sig – og den aktiverer alle kursister i samarbejdet om det faglige stof. Den generelle erfaring i Randers er, at CoorporativeLearning er en god metode til elever, som har brug for faste rammer i undervisningen.

Klasseledelse
Alle, som har deltaget i projektet i Randers, har på den ene eller anden måde forholdt sig til klasseledelse. Det kan være en lærer, som har fået hold på, hvordan han/hun får inkluderet og engageret flere af eleverne i klassens læring og udvikling. Det kan være læreteamet omkring klassen, som sammen har besluttet, hvilke strategier de vil bruge for at få en bedre stemning og læring i en klasse, eller noget helt tredje. Det har nemlig været en del af forskningsprojektet at afdække de forskellige typer af kursister og forskellige former for klasserumskultur og sætte ord på, hvad der sker dynamisk i klassen, og hvordan lærerne kan påvirke klassen og støtte en god social og faglig udvikling. StudiekompetenceUnder denne overskrift har skolen som helhed arbejdet på at forbedre rammerne for undervisning og læring. Det gælder fx struktureringen af undervisningen, hvor man i 2011-12 samler værkstedstimer i blokke, som giver klasserne tid til fordybelse i arbejdet med de forskellige studiekompetencer. Desuden har skolen forbedret sit tilbud om åbent værksted for elever, der har brug for hjælp til skriftlige opgaver oglektier.

IT
Eksperimenterne med IT i undervisningen er foregået på forskellige niveauer. Fx har den matematiske faggruppe arbejdet med brugen af elektroniske tavler, og en anden lærer har eksperimenteret med IPad i undervisningen. På skoleniveau har man taget tilløb til en egentlig IT-klasse på toårig hf, som er startet nu. Endelig er IT et helt centralt element i den strategi fir 2011-15, som skolen netop er ved at vedtage.

Opdateret  23-01-2012 /  af  Christine Nielsen-Musovski