• Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
Se også

Pressekontakt

- Rektor Anne Frausing fra HF-Centret Efterslægten
Telefon: 51 15 12 80

- Afdelingsforstander Asger Rasmussen fra FYNs HF-kursus
Telefon: 26 28 23 62

- Vicerektor Preben Baltzersen, Th. Langs HF & VUC
Telefon: 60 94 98 25

"Undskyld må jeg forstyrre dig i 2 år?"

Sådan lyder overskriften, når hf2net.dk i januar og februar 2012 gennemfører en landsdækkende oplysningskampagne rettet mod de 10.-klasseselever, som går på landets 265 efterskoler.

Der går ifølge Ministeriet for Børn og Uddannelse godt 15.000 10.-klasseselever på de danske efterskoler i øjeblikket, og på efterskolerne går flertallet af eleverne (6 ud af 10) i 10. klasse. Tal fra 2008 viser også, at der er en lidt større andel af efterskoleeleverne end af folkeskoleelever, som går videre til gymnasial uddannelse (i 2008 gik 46 % af efterskoleeleverne videre til STX/HF mod 39 % fra folkeskolen).

Hf2net.dk er en sammenslutning af 10 uddannelsesinstitutioner, der har den toårige hf som sit primære arbejds- og interesseområde. I de første måneder af 2012 samarbejder hf2net.dk om at gøre 10.-klasseseleverne på Danmarks efterskoler opmærksom på toårig hf som en mulig vej mod videregående uddannelse.

Flere af skolerne i hf2net.dk tilbyder særlige efterskoleklasser, hvor elever med et efterskoleophold i bagagen bliver samlet. Disse unge mennesker er ofte dygtige, selvstændige og rummelige individer, som klarer et hf-forløb fint og beriger deres klasse og skole med de menneskelige evner og kvalifikationer, som opnås via et efterskoleophold.

Derfor er det vigtigt for skolerne i hf2net.dk, at efterskoleeleverne i 10. klasse kender den toårige hf som en mulig vej til videregående uddannelse. I den igangværende landsdækkende kampagne lægges der vægt på følgende budskaber om den toårige hf:
  • hf er for elever, som har mere end 9. klasse i bagagen, fx et efterskoleophold,
  • hf sætter rummelighed og mangfoldighed i højsædet,
  • hf giver ikke årskarakterer, men fokuserer på processen frem mod eksamen,
  • hf giver adgang til videre uddannelse efter kun to år.
Som led i kampagnen er der udsendt plakater til opslagstavlerne på alle landets efterskoler med overskriften ”Undskyld, må jeg forstyrre dig i 2 år?”. Plakaterne henviser til www.hf-2.dk, hvor eleverne kan tage en lille, sjov test, som viser, hvilket studie-dyr man er: Den sociale abe, den akademiske ugle, den erfarne elefant, den afslappede panda eller den konkurrerende puma. På siden findes også nyttige fakta om den toårige hf-uddannelse, og de unge kan via et kort finde det kursussted, som ligger tættest på deres hjemlige bopæl.

Tilbegage til nyhedslisten


Tilmeld og frameld dig nyhedsbrev her:
*
*
Tilgængelige lister
Felter med * er obligatoriske
Opdateret  23-01-2012 /  af  Christine Nielsen-Musovski