Hf-kursister skal skrive for at lære
Konference 16. november 2011:
På hf skal man, ligesom på de øvrige gymnasiale uddannelser, give kursisterne bedre muligheder for at udvikle skrivekompetence i alle fag. I stedet for udelukkende at rette opgaver skal lærerne i højere grad vejlede kursisterne, så de selv tilegner sig fagenes forskellige skriftlige koder – og får træning i at beherske dem.
Evnen til at skrive i et klart, hensigtsmæssig og korrekt sprog, til at mestre forskellige genrer og forstå/bruge forskellige faglig terminologi på skrift er nemlig en vigtig kompetence, som de unge får brug for, når de skal videreuddanne sig efter studentereksamen.
Desuden kan det ”at skrive” i sig selv være en erkendelses- og læringsproces, som kan hjælpe kursisten med at tilegne sig ny viden, mening og læring i de enkelte fag – og dermed bringe kursisterne sikkert gennem pensum og frem til eksamen.
Men hvad stiller læreren op, hvis han/hun skal holde igen med den røde rette-tusch, og brug mere tid sammen med eleverne i selve skriveprocessens? Hvordan kan læreren gøre skriftlige genrer og fagsprog mere tydelige for kursisterne, hvordan kan klassen arbejde med skriveprocessen, så den bliver udviklende for kursisterne – og kan kursisterne inddrages i at opstille kriterier for, hvordan de skriftlige opgaver evalueres?
Hvordan arbejder man bedst med den skriftlige dimension i de enkelte fag, i beslægtede fag, på tværs af fagene og på kursusstedet som helhed?
Alle disse spørgsmål – og mange flere – blev drøftet og mange af dem også besvaret, da 175 hf-lærere og -ledere deltog i konferencen om ny skriftlighed på hf, som blev afholdt 16. november i Odense. På konferencen blev deltagerne både præsenteret for den nyeste forskning i, hvordan skriftlighed opleves af kursisterne, og de fik masser af praktiske eksempler på, hvordan man gradvist kan introducere og øve forskellige skriftlige discipliner i de enkelte fag, på tværs af fagene - og hvordan kursisterne kan inddrages i at definere og evaluere forskellige former for skriftlighed.
Se programmet og find genveje til præsentationer og materialer
Se billeder fra konferencen
Genvej til hf2net.dk’s faglige forum om Ny skriftlighed
Tilbage til nyhedslisten
Tilmeld og frameld dig nyhedsbrev her: