• Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
Se også

Studiekompetencer

På hf ligger fokus på, at kursisterne erhverver sig studiekompetencer, dvs. en passende blanding af faglige, almene, personlige og sociale kompetencer.

Ved kompetencer forstås en persons evne til at udføre handlinger ud fra en vis viden. Når viden og kvalifikationer anvendes, bliver de til kompetencer. Det lærte, der anvendes i en social sammenhæng, bliver til en kompetence.

Kontaktpersoner for Ny Skriftlighed

Kontakt gerne de personer, som arbejder med skriftlighed rundt omkring på de forskellige kursussteder. Se kontaktdata her
blank

Ny skriftlighed

Efter gymnasiereformen er det hf-kursusstedernes opgave at give kursisterne de bedste muligheder for at udvikle deres skrivekompetence. Dette skyldes, at evnen til at skrive i et klart, hensigtsmæssig og korrekt sprog er en afgørende studiekompetence samt en væsentlig almen kompetence for kursisterne.

Læs, hvorfor skrivning er så velegnet som læringsstrategi


Ny Skriftlighed i reformen
I reformen er skriftlighed netop blevet konkretiseret i de justerede styredokumenter, og formålet med det skriftlige arbejde er at styrke kursisternes faglige læring, skrivekompetence og studiekompetence. Et systematisk arbejde med skriftlighed skal således bidrage til fagdidaktisk udvikling og til en tydeligere faglig profilering af studieretninger og faggrupper.

Se, hvad bekendtgørelsen siger om Ny Skriftlighed i hf her


Systematisk tværfaglig skriftlighed
Projektet med den nye skriftlighed lægger op til, at der arbejdes mere målrettet og systematisk med elevernes skriftlige kompetencer. Samarbejdet mellem lærere i og på tværs af fag skal styrkes, således at arbejdet med skriftlighed i de forskellige fag understøtter hinanden. 


”Det vigtige nu er, at sproget er alles ansvar, altså formidlingen er alles ansvar. Det kan måske knibe lidt med, at det bliver alles ansvar, men det er det.” (citat fra en lærer, hf)

Læs om konkrete og praktiske erfaringer fra hf-kursusstederne


Kurser og konferencer
Skriftlighed er et område, vi aldrig kan blive for gode til. Derfor opfordrer vi alle til at deltage i de forskellige kurser og konferencer, der er om emnet.

Se oversigten over kurser og konferencer om skriftlighed her


Send og modtag viden
På landets hf-kursussteder er der så mange dygtige og engagerede undervisere, som har mange års erfaring med at give kursisterne de rette kompetencer. Vi foreslår, at denne viden skal deles, så derfor har vi samlet en oversigt over undervisere, som arbejder med skriftlighed på deres kursussted. Tøv endelig ikke med at kontakte dem.

Find kontaktpersonernes telefonnumer og mail her 


Bliv klogere på skriftlighed

Vi har samlet en del gode links, artikler og bøger, der på hver sin måde forholder sig til skriftlighed. Kontakt os endelig, hvis der er nogle gode værker, vi har overset.
 
Læs her, hvad der skrives om skrivning
 

Opdateret  31-08-2011 /  af  Anonymous
blank
Se også

Forudsætninger for succes med Ny Skriftlighed

At skabe fælles forståelse for arbejdet med studieforberedende skrivning

At skabe fælles forståelse for at alle – eller næsten alle - fag bidrager til elevens udvikling

At involvere alle faggrupper

At identificere hvad hf allerede er gode til – og hvad hf gerne vil være bedre til